Menu Luk

BAG OM PLANKOA

Plankoatræets første rødder blev plantet i efteråret 2015, da to kontormus fra shippingbranchen besluttede sig for at forsøge sig med lidt plankeslibning i fritiden.

Med stor assistance fra deres yderst hjælpsomme bagland, fik de hurtigt stablet deres første plankebord på benene. De fik stillet et værksted til rådighed i form af en midlertidig ubrugt kælder og have, hvor bordpladeolie frit kunne flyde og savsmuld frit kunne flyve.

Pladsen blev dog hurtig knap og kontormusene så sig nødsaget til at alliere sig med baggårdsrotterne og flytte til et skur i Søborg. Langt væk fra det tidligere hæve-sænkebordsliv med varme radiatorer og isolerede vægge blev de to kontormus på en enkelt vinter omskolet til hårdhudede plankebordssnedkere.

Det varede dog ikke længe før at de 25 m2 bag det lokale supermarkeds affaldscontainere også blev i underkanten og Plankoa-drengene måtte igen lede efter et nyt sted at gå planken ud. Efter kort tids søgen faldt de over et tidligere trykkeri beliggende på det gamle Grønttorv og der var ingen tøven derfra. Med drømmen om at alle i hele verden skal nyde deres måltider omkring et Plankoabord fra Plankoa, arbejder de hårdt for at kunne tilbyde møbler til enhver smag og til ethvert budget.

“Ude godt, hjemme bedst”. Efter forskellige lokationer i København er Plankoa nu at finde tilbage i vante omgivelser, 2860 hvor de sætter plankerne på plads. Nye og moderniserede lokaler danner rammerne for deres dagligdag, hvor du altid er velkommen forbi.

Du kan finde dem i Søborg, hvor de altid har deres døre åbne for et besøg.

Bestil fremvisning

Kontakt Plankoa